Årets emne

Årets emne for 2025 er "Tvivl"

Årets emne i SkriveCup er dansk, nordisk eller international litteratur (i oversættelse) fra før år 2000, der på den ene eller anden måde tematiserer emnet tvivl.

Should I stay or should I go? Sådan lyder omkvædet i punkrock-klassikeren med det engelsk band The Clash i 1982, og det indrammer på mange måder årets tema i SkriveCup 2024. Hvis du bare lider lidt af FOMO, så har du garanteret haft tvivlen tæt på kroppen, og netop tvivlen kan vi finde helt fra salmedigtningen og frem til den nyeste litteratur.

Ét af tvivlens mange ansigter finder vi fx i den religiøse litteratur. I de bibelske tekster spiller forholdet mellem at tro og tvivle en stor rolle, men også hos salmedigteren H.A. Brorson, hvor jeget i salmen “Op, al den ting som Gud har gjort” (1734) retorisk gentager: “Hvad skal jeg sige?” i mødet med det almægtige skaberværk. 

En mere eksistentiel tvivl, der er knyttet til vores valg og fravalg i tilværelsen, ser vi hos forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaard, når hans livstrætte æstetiker i “Enten-Eller” (1843) udpeger valgets paradoks, hvor vi uanset beslutningen vil fortryde den; ”Gift Dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil ogsaa fortryde det; gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele; enten Du gifter Dig, eller Du ikke gifter Dig, Du fortryder begge Dele.” 

Godt halvtreds år senere får vi den meget berømte scene i Johs. V. Jensens roman “Kongens fald” (1900-01), hvor Christian d. 2. pendulerer imellem Hønborg og Middelfart. Kongen kan ikke beslutte sig for at gå i land i Jylland og tage kampen op med sine fjender, eller om han skal flygte til Sjælland. Christian d. 2.’s tvivl bliver dermed fremstillet symbolsk ved, at han sejler frem og tilbage mellem sine beslutninger en hel nat: “Nej det staar skrevet, at den, der tvivler, altid skal ende med at undlade, han skal ende med at lade den Sag falde, der er Genstand for hans Tvivl.” 

Den eksistentielle tvivl dukker op på ny i midten af 1900-tallet hos Tove Ditlevsen, når det lyriske jeg står midt i valget imellem “to mænd i verden // der bestandigt krydser min vej” i digtet  “De evige tre” (1942). Men vi møder den også hos Martin A. Hansen i novellen “Roden” (1955), hvor far og søn i fællesskab skal fælde et træ, hvor træfældningen både kan forstås konkret og symbolsk. Træfældningen får sønnen til at reflektere over forbindelsen til faren, til sine rødder og sit ophav samt de forandringer livsvalgene kan medføre: “Jeg har altid kendt det [træet/faren]. Nu vil jeg ikke mere kunne kende noget her. Og hvor kender man da noget?”

I 1960’erne og 1970’erne optræder tvivlen hos systemdigtere som fx Per Højholt og Vagn Steen, der med deres poesi indvarsler en repræsentationskrise, hvor sproget ikke længere kan repræsentere virkeligheden. Det modernistiske meningsfravær skaber selvsagt tvivl, men på en intellektuel og selvhenvisende facon, hvor læseren og digteren kun har fat i frynserne af sproget og må tvivle på dets udsigelseskraft og betydning. Et spor man for øvrigt også finder hos digtere som Pia Juul og Morten Søndergaard.

Afslutningsvist får Michael Strunge det sidste ord i tvivlens litteraturhistoriske tour de force, hvor Strunges lyriske jeg både “ved” og har “svært ved at afgøre” “at den kommende dag, måske // vil blive den lykkeligste i mit liv” i digtet “Svagt blå” fra “Livets hastighed” (1978).

Er du nu i tvivl om, hvad du skal vælge? Tvivlen har mange udtryk på tværs af litteraturhistorien, og det eneste krav er, at teksterne TEMATISERER EMNET “TVIVL” OG ER SKREVET FØR 2000.