2017 Hjemmefra

Emne 2017: Hjemmefra

Årets emne i SkriveCup var dansk, nordisk eller international litteratur før år 2000, der på den ene eller anden måde tematiserer emnet hjemmefra. Opgave-oplægget lød således:

Litteraturen har til alle tider handlet om forholdet mellem individ og omverden. I mange klassiske tekster møder vi spændende karakterer, der bevæger sig hjemmefra og kommer til at afprøve sig selv i nye udfordrende omgivelser. Måske drager de på rejse, skal i fejde med andre slægter eller finde sig selv i mødet med naturen eller moderniteten. Hjemmefra møder man den anden, sig selv, livets store farer og andre kulturer.

I sagaer, folkeviser, eventyr, noveller, digte, sange og romanuddrag tematiseres ofte hovedkarakterer, der bevæger sig gennem fysiske og mentale rum. Hjemmefra er vi udsatte, opmærksomme på fremmede indtryk og i en voldsom udvikling. Vi sanser og reflekterer på livet løs – og samtidig sker der nogen gange noget med vores selvopfattelse.

Måske kommer jeres bidrag til at tage udgangspunkt i sagaens fejder, i folkevisernes overgangsrum, i eventyrets ude-rum, i romantikkens dannelsesrejser, i modernitetens storby , i moderne migrant-litteratur eller blot i følelsen af fremmedgjorthed.

Det er således muligt at arbejde med arbejde med klassiske tekster fra antikken, vikingetiden eller middelalderens litteratur, eller måske tage udgangspunkt i tekster fra oplysningstiden, romantikken, det moderne gennembrud eller modernismen. Kun fantasien sætter grænser. Det er dog vigtigt, at teksterne TEMATISERER EMNET HJEMMEFRA OG ER SKREVET FØR ÅR 2000

Vinder af SkriveCup 2017

Vinderen af SkriveCup 2017 er Eline Plougmann, Sønderborg Statsskole med en poetryslam over Kingos "Ked af verden, kære ad himmelen"

Vindervideo 2017 

Eline Plougmann, Sønderborg Statsskole: Ked af verden, kær ad himmelen

Andre videoer fra 2017

VUC Aarhus :
“På dybt vand” af Lukas Stender Juel + Adam Sønderby
(originaltekst: Morgan Robertson: “Titan forlis”

Favrskov Gymnasium:
”Præludium” af Esben, Cecilie, Karla
(originaltekst: Blicher: ”Trækfuglene, Præludium”)

Gl. Hellerup:
“Sønnetabet” af Fridtjof Cramer-Petersen, Tobias Kure Juul Rourgaard og Victor Hald.
(originaltekst: Sønnetabet)

Langkær:
”Interferens” af Josefine Ingerslev 2.c
(originaltekst: Johannes V. Jensen: ”Interferens”)